• Ingen ventetid
  • 100% digital shop
  • 4,8 ved +400 anmeldelser
  • Officiel forhandler
  • e-mærket
Nyheder UDGIVET : 2019-10-10

MAC opgradering

MAC opgradering

Tid til efterår - og opgradering!!

Har du en MAC, og skal den opgraderes til Catalina? Så skal du læse dette først.

Har du en Mac og benytter du Adobe, Steam, Origin, eller andre produkter du har købt særligt til din Mac?

MAC (og PC) styresystemerne kører i to forskellige versioner. Nemlig i en såkaldt 32-bit eller 64-bit version.
I mange år har 32-bit versionen været den mest fremtrædende, og én af de ting som adskiller de to systemer, er egenskaben til at håndtere mængden af hukommelse, størrelsen af diske og til en vis grad hastigheden.

MAC Mojave styresystemet er grundlæggende et 64-bit miljø, men dog stadig blandet. Det betyder at Mojave er i stand til at køre ældre 32-bit programmer.
Du vil dog komme ud for en advarsel, hvis du opgraderer til Mojave, eller prøver at installere et 32-bits program.

MEN - essensen er; Mojave som 64-bit system kan køre både 64-bit og ældre 32-bit programmer.

Nutiden og fremtiden byder på masOS Catalina, som slet ikke understøtter 32-bit programmer mere. Det betyder, at du i princippet kan stå med en opgraderet MAC, som ikke virker helt efter hensigten.

Adobe har været ude og har bedt brugerne om at holde igen med opgraderingen.

Advarslen skal naturligvis kun gælde, hvis du har specielle programmer, ofte af ældre dato. Hvis du har en standard MAC, uden alt muligt ekstra, så kan du roligt opgradere til Catalina.

Hvad skal jeg gøre?

Flere leverandører siger: "Vent". Men det er kun en stakket frist, da 64-bit styresystemer bliver fremtiden. Det eneste rigtige alternativ, er at opgradere de (gamle) programmer.

Anbefalede produkter

Hvordan finder jeg min MAC version?

Gå til Apple-menuen i hjørnet af skærmen, og vælg Om denne Mac. Du får vist macOS-navnet, f.eks. macOS Mojave, efterfulgt af versionsnummeret. Hvis et produkt eller en funktion kræver, at du også kender build-nummeret, skal du klikke på versionsnummeret for at få det vist.
I denne menu, vil du også få vist, hvis din MAC kan opgraderes. (Dette er skærmen fra den ældre Mojave version)

macOS



Hvordan finder jeg ud af, om min software er 32-bit eller 64-bit?

Vælg Apple-menu > Om denne Mac for at få en oversigt over din Mac-computer, herunder model, processor, hukommelse, serienummer og macOS-version. For at se mere detaljerede oplysninger fra Oplysninger om system skal du klikke på knappen Systemrapport.

Få at åbne Oplysninger om system direkte skal du holde tasten Alternativ nede og vælge Apple-menuen > Oplysninger om system. Du kan også bruge Spotlight til at finde Oplysninger om system eller åbne den direkte fra mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer.

Vælg Software og Beskrivelser.  Kolonnen yderst til højre (64-bit), vil afsløre, om programmerne i listen kan køre 64-bit eller ej.
De felter, som har værdien "Nej", er kun 32-bit programmer, og dem skal du have set nærmere på, inden du kan opgradere.

Anden populær software er også ramt

Anvender du spilportalerne Origin, Steam og andre spilportaler, så skal du også være opmærksom på de også kun findes i 32-bit version. Derfor kan du have en del spil, som ikke kan køre på den nye Catalina.

Origin:

Sådan slår du Origin i spillet fra. Dette kan muligvis få liv i spillet igen:

  1. Åbn Origin-klienten, og log ind på din EA-konto.
  2. Klik på Origin-menuen, og vælg Programindstillinger.
  3. Klik på fanen Origin i spillet.
  4. Brug kontakten Til/Fra til at slå Origin i spillet til eller fra.

Steam:

Valve har udgivet en 64-bit version af Steam klienten og de fleste af Steam-spillene er også 64-bit. Som nævnt i vejledningen herover, kan du se, om din software allerede er 64-bit.

Del dette indlæg

  

Offer a gift card